Beskrivelse
Skildringen af, hvorledes Simone de Beauvoirs mors liv forlængedes pinagtigt et par måneder, fordi lægerne opererede,skønt hun led af en uhelbredelig cancer, virker stadig stærkt. Bogens problem: Medlidenhedsdrab eller forlængelse af liv (og lidelser) og skal den døende kende sandheden om sin sygdom, er stadigt vedkommende her tyve år efter. Bogen er gribende ved den varme menneskelighed, hvormed moderens karakter, liv og skæbneforstås, kritiseres og respekteres. Beauvoir skildrer ligeledes stærkt og ægte, den rystelse moderens sygdom og død er for hende selv. Hun slutter bogen med at forsvare de gamle mod den indstilling, der ligger i bemærkningen: Han har alderen til at dø. En tankegang hun bl.a. bearbejder videre i sit store værk om alderdommen.
