Beskrivelse
Flemming Kofod-Svendsen er en af de danskere, der blev hårdt ramt af tsunamien i Asien i julen 2004. Han mistede sin søn, svigerdatter og deres to børn, og med afsæt i sit eget smertelige tab skildrer han her, hvordan døden, sorgen og håbet kan påvirke et menneske. Han fortæller både om sin egen sorg og om tab og sorg som et menneskeligt vilkår, som vi alle på et eller andet tidspunkt må gennemleve i større eller mindre grad. Bogen er skrevet i et forsøg på at give hjælp til at leve videre med tabet, måske endda som mere helstøbte mennesker, hvis vi magter at lære af sorgen og smerten og leve med tabet som en del af vor identitet. Flemming Kofod-Svendsen er præst, og hans kristne overbevisning præger naturligvis bogen på helt afgørende vis. Det er det kristne budskab, der har givet ham trøst, og selv om han erkender, at han har været presset til sine yderste grænser, tvivler han ikke på Guds kærlighed. Det er ikke alle, der kan dele den overbevisning, men uanset ens åndelige ståsted, kan man med udbytte læse bogen både som en inspiration til at komme videre med sit liv efter sorg og tab og som et gribende personligt dokument
