Beskrivelse
Der har længe manglet en tilfredsstillende biografi over Niels W. Gade, hvis ry som komponist og dirigent i samtiden tåler sammenligning med den anerkendelse, der på andre felter blev en Bertel Thorvalsen og en H.C. Andersen til del. Undertitlen er absolut berettiget, når det gælder en mand, hvis værker i hans levetid blev opført i Boston, Baltimore, Buenos Aires og Sydney samt naturligvis overalt i Europa. Det er ikke fordi der ikke tidligere er skrevet side op og side ned om Niels W.Gade. Men myterne har floreret, og denne gennemdokumenterede biografi har derfor karakter af rydningsarbejde. Opfattelsen af den unge Gade som Aladdin-figuren, der så at sige ud af ingenting med ét slag blev europæisk berømt, bliver nuanceret, når man læser den grundige redegørelse for de ung eår inden gennembruddet. Det bliver endvidere afkræftet, at Musikforeningen i København skulle have smølet med opførelsen af den første symfoni. Tværtimod var det herfra, initiativet til at få den sendt til Leipzig udgik. Og da der skulle svares på Mendelssohns herostratisk berømte jubelbrev til Gade, ses skrivelsen at være affattet af J.P.E. Hartmann med egen hånd. Niels W. Gade kunne på dette tidspunkt ikke tysk, så kun underskriften er hans. Endelig har man alle dage slået fast, at Gade nødvendigvis af nationale grunde måtte vende hjem fra Leipzig i 1848. Nu er det påvist, at det havde han hele tiden haft planer om. Og at han også efter treårskrigen opretholdt forbindelserne sydpå, har man udmærket vidst, men af nationale grunde blev vægten ikke ligefrem lagt her. Til gengæld måtte Niels W. Gade så efter hjemkomsten sande, at han ikke altid kunne tilfredsstille sine kritikere, som fandt at hans stilændrede sig til det mere internationale – altså afvigende fra ungdomsværkernesnationalromantiske præg.
