Sir Walter Scott (1771–1832) – Skotsk forfatter, digter, historiker og advokat
Tidlig liv og baggrund:
Walter Scott blev født den 15. august 1771 i Edinburgh, Skotland, som søn af en advokat. Som barn fik han polio, hvilket gav ham varige fysiske mén, men også formede hans intellektuelle nysgerrighed, da han tilbragte meget tid med at læse. Han voksede op omgivet af skotsk folklore, ballader og historier, især under ophold hos sine bedsteforældre i grænselandet mellem Skotland og England – et område, der senere blev centrum for mange af hans værker.
Uddannelse og karriere:
Scott læste jura ved University of Edinburgh og blev senere advokat og embedsmand. Han begyndte tidligt at interessere sig for litteratur, især oversættelser af tyske og gamle skotske værker, og udgav i 1796 sin første digtsamling.
Litterær gennembrud:
Han fik sit gennembrud som forfatter med “The Lay of the Last Minstrel” (1805), og blev i løbet af de følgende år en af Storbritanniens mest populære digtere. Hans episke digte, såsom Marmion (1808) og The Lady of the Lake (1810), fangede læsernes interesse for Skotlands dramatiske historie og landskaber.
Overgang til romaner:
Efterhånden som romantiske digte blev overskygget af nye forfattere som Lord Byron, begyndte Scott at skrive romaner – i begyndelsen anonymt. I 1814 udgav han “Waverley”, en historisk roman sat under Jakobit-oprøret i 1745. Den blev en øjeblikkelig succes og regnes ofte for at være den første egentlige historiske roman i moderne europæisk litteratur.
Han fulgte den op med en række andre romaner – kendt som Waverley-serien – som fx:
- Rob Roy (1817)
- The Heart of Midlothian (1818)
- Ivanhoe (1819) – en af de første af hans romaner sat uden for Skotland, i middelalderens England
Stil og betydning:
Scott kombinerede historisk akkuratesse med dramatiske plot og levende karakterer. Han skildrede ofte konflikten mellem gammelt og nyt – mellem tradition og modernitet – og søgte at give stemme til marginaliserede folk, som skotterne, højlandsklaner og jakobitter. Hans værker var vigtige for at danne 1800-tallets romantiske billede af middelalderen og Skotland, og han påvirkede både britiske og europæiske forfattere – fx Victor Hugo, Alexander Dumas og Leo Tolstoj.
Personligt liv og senere år:
Scott blev slået til ridder i 1820. Han opbyggede det imponerende gods Abbotsford, men kom i økonomiske vanskeligheder i 1826, da hans forlægger gik konkurs. I stedet for at erklære sig bankerot valgte han at arbejde utrætteligt videre for at betale gælden gennem sin forfattervirksomhed. Dette tærede dog hårdt på hans helbred.
Han døde den 21. september 1832 i Abbotsford.
Arv:
Walter Scott regnes for en pioner inden for den historiske roman og en grundpille i britisk litteratur. Hans romaner blev læst over hele Europa og oversat til adskillige sprog. I Skotland står han som en nationalhelt – både som forfatter og som en, der var med til at forme landets kulturelle identitet. Monumenter, bynavne og gader i hele verden bærer stadig hans navn, herunder det ikoniske Scott Monument i Edinburgh.