Beskrivelse
At Uffe Ellemann-Jensen er god for en 20 sekunders “sound bite” i en tv nyhedsudsendelse ved de fleste – og at det er nøje planlagt fortæller ét af citaterne i denne bog. Men selvom den gengiver såvel “sound bites” som flabede bemærkninger og platituder, så er hovedindholdet af denne samling af citater af Venstres formand og landets forhenværende udenrigsminister ganske seriøst. De er fra artikler, taler og interviews fra skolebladet i 50’erne til debatten i 1997, flest fra perioden 1980-97 og giver et godt billede både af mennesket og politikeren Uffe Ellemann Jensen, af hans livsholdning og synspunkter. Samtidig får man et tværsnit af den politiske debat i de mange år han har deltaget i den som journalist og som politiker. Citaterne, der kan være fra et par linier til flere sider, er udvalgt og redigeret sammen i store afsnit som “Uffe om den danske folkesjæl, – om Poul Nyrup Rasmussen, – om velfærdsstaten, – om alt muligt”, af journalisten Michael Kristiansen, medforfatter til omdiskuterede biografier om Poul Schlüter og Niels Helveg Petersen. Læst i sammenhæng er denne citatbog egentlig fuldt så kontroversiel og ligeså biografisk. Navneregister. Illustreret med karikaturtegninger