Beskrivelse
En holistisk indgang til kropsforståelse. Dvs. at begreber som livsenergi, chakra, hara, aura, healing, meridianer anvendes som nøgler til forklaring af sygdomme og deres udspring: En fysisk lidelse er ofte affødt af en psykisk. Bogen beskæftiger sig med såkaldte hverdagssygdomme: Hovedpine, forkølelse,fordøjelsesproblemer. Forfatterne er meget omhyggelige med at anbefale lægehjælp til alt, hvad der er af dybere karakter. Massage, kombineret med shiatsu (japansk fingertryk på meridianerne) anvendes både som direkte behandling og som forebyggelse og vedligeholder af et godt helbred. Kapitelinddelingen anviser hvilke strøgteknikker der kan anvendes til de enkelte kropsdele.