Beskrivelse
Bogen, udsendt som grundbog fra Statsradiofonien, er selv typen pa den gode folkelige bog, velskrevet, som den er, og bygget pa det solide grundlag, som egne førstehåndsundersøgelser altid er. Roar Skovmand begynder med de gudelige forsamlinger i 1820’erne og 30’erne og slutter med efterkrigstidens Sydslesvigbevægelse. Mellem disse yderpunkter er behandlet så vidt forskellige bevægelser som grundtvigianismen, Indre Mission, højskolen, danskheden i Sønderjylland og kvindesagen for blot at nævne eksempler. Der er ingen tvivl om, at det undertiden lønner sig at foretage et længdesnit gennem historien over et større tidsrum, at forfølge en bestemt side af udviklingen, når det så som her pa samme tid sker med et åbent blik for den almindelige helhedsudvikling, da kastes der nyt lys både over den enkelte side og over helheden.