Beskrivelse
Da Eigil German vender hjem til sin barndomsby, er det som en forbryder, der vender tilbage til gerningsstedet. Ude af stand til at løsrive sig fra fortiden, lader han sig i stedet rive med af strømmen af erindrede huse, kroppe og hændelser. Men ikke alle minder er lige lykkelige, og Eigil German må efterhånden erkende, at fortiden er et sted, som man skal besøge med stor varsomhed…