Beskrivelse
Karen Blixen skrev romanen under pseudonymet Pierre Andrézel og brød sig bestemt ikke om at vedkende sig den. Den kan da heller ikke måle sig med hendes mere kendte værker, men inden for sin egen genre er den både velskrevet og vellykket. Romanen er en pastiche på den romantiske, victorianske dameroman, men de romantiske klicheer lives op af Karen Blixens sikre sans for at skabe spænding og gys. At Karen Blixen er en eminent historiefortæller, viser hun også her. Efter en dvælende start, hvor de to hovedpersoner Lucan og Zosine og deres baggrund beskrives, tager begivenhederne fart frem mod det voldsomme klimaks. Lucan, smuk, lyslokket og ren af hjertet, og Zosine, vilter, mørkhåret og forkælet, tvinges af pengenød til at søge arbejde. En ældre præst og hans kone tager dem med til deres beskedne hjem i en øde egn af Frankrig. Her lever de spartansk og isoleret, modtager undervisning af den karismatiske præst og hjælper lidt til i hus og have. Efterhånden kommer der dog sprækker i idyllen. Karen Blixen mestrer antydningens kunst og leder langsomt, men sikkert læseren frem til den grufulde afsløring af præsten. Bogen bygger på virkelige begivenheder omtalt i franske politiannaler 1840-41, men Karen Blixen nøjes ikke med at sætte kød på skelettet af de tørre facts og skildre dem i al deres sindsoprivende gru. Hun tilføjer også en ekstra dimension til gengældelsesmotivet.
