Beskrivelse
Den smukt tilrettelagte bog indeholder en velvalgt række historier for de alleryngste bogbrugere, der er årgangene længe inden skolealderen. Den indeholder billedstof til de yngstes selvstændige fordybelse efter endt højtlæsning. Hovedparten af bogen optages af billedbogshistorier enten som komplette gengivelser af tidligere udgivelser eller som tilpasninger til bogens format. Der er nyere som Kalles nye kasket (91/32) og Niels hjælpermor (89/ 48) og ældre som Aben Osvald og Louis Moes tekstløse billedfortælling om Sippe Sum. I alt ti længere billedfortællinger garneres med et par mindre billedhistorier, med en lang række rim og remser og med et udvalg af de gode, gamle og enkelte nyere børnesange og sanglege som Mæ, si’r det lille lam, Ride, ride ranke og Hjulene på bussen. Sangene er forsynet med noder og de fleste med becifringer. Alle bogens historier er forsynet med de originale illustrationer i farver af bl.a. Svend Otto S., Eva Eriksson, Else Beskow og Lars Rudebjer. Illustrationer til sange er Ingeborg Nielsens fra Hønsefødder og gulerødder.