Beskrivelse
Redaktøren Lars Lindeberg har allieret sig med en journalistkollega, Per Eilstrup, og resultatet af deres samarbejde om den modstandskamp som udviklede sig under den officielle overflade er blevet meget vellykket. Udvalgt af et stort kildemateriale bringes kommenterede citater fra officielle dokumenter, bøger, aviser, breve o. m. a., og dette suppleret af et stort og fremragende billedmateriale giver et virkelig dækkende indtryk af, hvad der foregik i såvel det legale som det illegale Danmark. Kronologien i fremstillingen forhindrer, at de korte afsnit gør indtrykket for flimrende; tværtimod er det netop de korte afsnit, der gør værket velegnet osse for de yngre læsere.