Beskrivelse
Udogmatisk men med stor indfølingsevne og præcision evnede Paul la Cour som litteraturkritiker på én gang at formidle og tage stilling til samtidens litteratur og dens orienteringsforsøg under 30’ernes økonomiske og politiske kriser. En beskeden del af hans litteraturkritik fra 30’erne er sammen med senere litteratur- og kunstkritiske samt politisk-kulturfilosofiske artikler og essays samlet i udvalget Solhøjde. 1959, hvori han fremtræder som en af sin generations betydeligste kritiske begavelser.