Beskrivelse
Man kunne have frygtet, at en mindebog om Leif Panduro, fremkommet så tidligt efter hans død, ville blive præget dels af en måske noget usaglig venneros, dels af en mere eller mindrefølelsesladet dvælen ved erindringer om samarbejde og fælles oplevelser. Det er derfor en stor og positiv overraskelse, at man kan konstatere, at denne mindebog er alt andet end netop dette. En lang række af venner og kolleger, medarbejdere fra radio, tv og film har ydet bidrag, der næsten alle tjener til belysning af såvel Panduros personlighed som hos hans arbejdsmåde og den store og mangeartede produktion, han efterlod sig. Skal enkelte bidrag fremhæves, vil det være umuligt at komme uden om Rifbjergs på én gang ømme, indsigtsfulde og nøgterne karakteristik af vennen. Med sin vidunderlige sans for »le mot juste« serverer Rifbjerg en indgang til forståelse af Panduros hele forfatterskab. Men også Palle Kjærulff-Schmidts skildring af samarbejdet omkring de store tv-spil, Torben Brostrøms analyse afPanduros sprog og – naturligvis – Villy Sørensens placering af Panduro i tiden er fremragende. Alt i alt en mindebog, som hæver sig langt over genrens sædvanlige normer,og som på mange væsentlige punkter bidrager til en større forståelse af både mennesket Leif Panduro og hans produktion.
