Beskrivelse
Lyset går som en ledetråd op igennem århundredet – fra Niels Finsens lyskanon over skaagensmalere, Ph-lamper, befrielsens stearinlys, solvognsteater og laserstråler langs den jyske vestkyst til videnskabskvinden Lene Vestergaard Hau, der satte en bremse på det. Lysår spænder over hundrede års dansk kultur- og kunsthistorie i en kombination af kronologi og skæve vinkler, nybrud, oprør, bevægelse og begivenhed. Hvert af bogens 13 kapitler samler og sammenholder politiske og sociale hændelser omkring en enkelt periodes kunstneriske manifestationer. Læseren føres gennem århundredets stilarter og udtryksformer i billedkunst, litteratur, teater, musik, arkitektur og film, og følger sammenhænge eller uomgængelige opgør med tidligere tider, former og opfattelser.