Beskrivelse
“Liv og lune” er en klassisk samling af Morten Korchs noveller, hvis historier er fyldt med de morsomme, rørende og handlekraftige figurer, Korch blev så kendt for. Her tales det klingende fynske ‘modersmål’, her fortælles om glæder og sorger, gamle dages overtro og nye tiders skikke, om stille forventninger og ordløs kærlighed. De 21 noveller beretter om små dagligdags gnidninger mellem gamle ægtefæller og om misforståelser mellem elskende; om pigelist og digterdrømme, og om det magiske øjeblik, når to elskende siger ja til hinanden. Her er sarte følelser, stille sorger, dybe glæder; en samling af ægte, hjertevarmende kærlighedshistorier.