Beskrivelse
Dansk radios og tv’s historie gennem tiderne. Billedmaterialet er fremragende og velvalgt, anekdoterne er i højsædet, men dertil kommer så et væld af facts, der tilsammen gi’r et afrundet billede af disse mediers spændende udvikling. Her er alt fra statistik til historien om “Famlien Hansen” og dramaet omkring Volmer Sørensens farvel til dansk TV samt et minimum af tekniske oplysninger. Forfatteren er journalisten og forfatteren Leif Ahm, som i mange år har beskæftiget sig med radio og TV. Stort sag- og personregister samt et billedindeks.