Beskrivelse
Børn er håndbogen for den moderne børnefamilie og for alle, der overvejer at stifte familie. I et lettilgængeligt sprog guider bogen læseren igennem alle faser af livet med børn. Her er masser af gode råd om alt fra amning, søvn og bleskift til børnefødselsdage, mobning, ferier og alkohol. Bogens kapitler omhandler: Graviditet; Fødslen og den nyfødte; De første år med barnet; Børn mellem et og seks år; Fra skolealderen til teenagealderen. Kapitlerne er suppleret med historier om forfatterens samt andre forældres erfaringer med at håndtere de problemer, som alle mødre og fædre oplever i livet med deres børn. Katerina Janouch er en af Sveriges mest kendte sex- og samlivseksperter. Hun er forfatter til adskillige bøger og skriver i flere aviser og magasiner. Desuden er hun mor til fem børn og lever selv et liv, hvor arbejde, interesser og familie skal gå op i en højere enhed. — Udgået biblioteksbog —