Karen Blixen: Breve fra Afrika 1914-31

40,00 kr.

ISBN 87-00-62253-2. Paperback. 3. udgave. 591 sider. Stand: 5 ud af 6 stjerner.

Kun 1 tilbage på lager

Varenummer (SKU): 20632 Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

De breve, Karen Blixen skrev gennem årene, viser en anden og mere nuanceret side af mennesket bag forfatteren, og de bidrager således med nye facetter til forståelsen af hendes personlighed. I Den afrikanske farm er det Karen Blixens redigerede og historiefortællende version af tiden i Afrika, der gør sig gældende, men brevene fra Afrika vidner om en anden virkelighed. Brevene bærer præg af en ærlig afsender, der gør sig erfaringer og får indsigter. Karen Blixen fremstår her som et menneske, der ville opleve det store i livet, og i brevene får læseren et indblik i, at det både betyder et intenst liv fyldt med kærlighed og eventyr, men også et liv med ubærlige sorger, store anstrengelser og vanskeligheder. I 1978 udgav Karen Blixen-forskeren Frans Lasson en omfattende samling af Karen Blixens breve under titlen Breve fra Afrika 1914-31, skrevet under hendes 17 år som farmer i Afrika (1914-31) til familien hjemme i Danmark. Hovedparten af brevene er til broderen Thomas og moderen Ingeborg Dinesen, der begge besøgte Karen Blixen på farmen i Kenya. Men der er også breve til søstrene Inger “Ea” de Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse, victorianisme og kønsmoral. Samlingen af breve giver, ofte uge for uge, et nærbillede af Karen Blixens afrikanske tilværelse. I et brev til sin mor skriver Karen Blixen den 29. oktober 1922: “Jeg tænker så tit på det ord i biblen: “Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.” Jeg synes der er så dyb mening, noget så stort i det; jeg regner det næsten for mit “valgsprog” her i livet. I alle forhold, i alt, hvad man oplever i verden, synes jeg at det har så dyb gyldighed; endogså med denne farm og dette land.”

Yderligere information

Vægt 550 g