Beskrivelse
“Foråret så sagte kommer” er den danske præst og forfatter Kaj Munks ungdomserindringer. Kaj Munk lægger i sin bog ud med en undskyldning. Han undskylder for mangelen på maskingeværssalver, og for at bogen ikke er blodig. Det er dermed ikke et dramatiseret erindringsværk fyldt med eventyr og nærdødsoplevelser. Til gengæld er det historien om et ganske almindeligt menneske; en dreng, der, som Kaj Munk selv beskriver det, ikke vidste, om han skulle blive digter eller præst – og derfor blev begge dele. Og det er samtidig et tidsbillede og et personligt indblik i livet hos en af 1900-tallets mest betydningsfulde danske digtere.