Beskrivelse
Forrest i bogen aftrykkes Søren Kierkegaards brev til svigerinden Henriette K., der lå syg i mange år, og hele bogen er »en række overvejelser over den trøst, K.s brev til Henriette rummede.« 1. og 2. del indeholder hhv. en tolkning af brevet, sætning for sætning og en gennemgang af grundtankerne i Kærlighedens gerninger, med gengivelse af mange passager fra S.K.s værker, spec. Opbyggelige taler. I 3. del (30 s.) skriver J.M. ganske kort om fortvivlelse, død, hjælpeløshed, glæde – alt med baggrund i S.K.s opbyggelige forf.skab. Det er en »trøstebog« i den forstand, at sorg og lidelse tages alvorligt og fastholdes, og ind i den situation taler S.K. trøst og opbyggelse. Bogen er ikke for den menige læser, men er dog den letteste indgang til den opbyggelige side af S.K.s forf.skab. J.M. er en så fremragende fortolker, at man et øjeblik tror at forstå S.K. og i hvert fald får lyst til at læse ham. Bogen er meget bred, og som i J.M.s øvrigeværker er der mange litterære exempler i teksten.