Beskrivelse
På det gamle, smukke Ørnebo sidder den rige enkefru Mille Hagen. Alder og sygdom har gjort den gamle dame svag, men hendes intelligens og åndsmod fejler intet. Da hun og hendes mand, direktør Hagen, ingen børn har, skal hun nu vælge sine arvinger blandet en broget skare af nevøer og niecer. Desværre for tante Mille er ingen af disse mennesker, der kredser så glubske omkring hende, i hendes øjne værdige til at overtage det elskede Ørnebo. Kun enken efter Direktør Hagens nevø, Gustav, har ben i næsen, men Agnes Hagen har selv sit at slås med. Gustav har efterladt hende og deres unge datter Lissi i dyb gæld, og Agnes er for stolt til at bede sin tante om hjælp. Nu er det op til sagfører Beck at hjælpe de to kvinder …