Beskrivelse
Mørke skyer samler sig over den gamle gårdmandsslægt på Mølgård. Den blide og hengivne Inger, enearving til Mølgård, der i sin tid giftede sig med Karl Lassen på trods af advarsler fra sin far, må se i øjnene, at gården er fortabt. I mange år har Karls oprigtige kærlighed til Inger holdt ham på rette spor, men efter deres søns død har han ladet sig beherske af sin far, den lumske sagfører Lassen, og den stolte gård er nu dybt forgældet.