Beskrivelse
Den stramt strukturerede pædagogik i børnehaverne, hvis talsmand er Stig Broström, får ikke uantastet lov at gå sin sejrsgang. 3 psykologistuderende udsender her advarselssignaler, idet de mener, at der er tale om en al for ukritisk og unuanceret overførsel af sovjetpsykologi og pædagogik (Makarenko) til det kapitalistiske Danmark. Målene, disse teorier opstiller for børnsudvikling, skal understøttes uden hensyntagen til objekternes særlige livsvilkår. I den strukturerede pædagogik har pædagogen altid ret, børnene levnes ingen selvstændighed og mulighed for at formulere deres egne behov og interesser. Der skabes socialistiske fordomme i stedet for borgerlige. Ud over denne detaljerede kritik af SBs sovjet-marxistiske pædagogik, fremføres som socialistisk alternativ, den kritiske pædagogik med ideer til læreprocesser samt tolkning og bearbejdning af disse. Det indledende kapitel beskæftiger sig med børns og pædagogers modsætningsfyldte tilværelse under senkapitalismen.
