Beskrivelse
Frugt- & Grøntsagskogebogen : “den lette kogebog” præsenterer os for en række danske og udenlandske grøntsager og frugter, der stort set kan købes hele året uanset sæson. Undertitlen “den lette kogebog” indikerer ikke, at opskrifterne er specielt kalorielette, men at et måltid bestående af mange slags grønt i sig selv bliver let. Mange af retterne er særdeles velegnede til venne- og hyggemad. En anden positiv ting ved bogen er, at de fleste af bogens opskrifter er beregnet til en person, og let kan ganges op efter behov. Til hver grøntsag/frugt hører tre opskrifter, lidt om tilberedning på forskellige måder og forskellige sorter. Opskrifterne er uhyre enkle, fremgangsmåden beskrives punkt for punkt. I bogen er der også blevet plads til råd om opbevaring og tilberedning, udskæring, glasering og lynstegning. Bogen er velegnet til såvel begyndere som til alle, der måtte mangle inspiration til overkommelig weekend mad, overkommelig både i prisniveau og tidsforbrug.