Beskrivelse
Jesper Skibbys bog fra 1995 Rundt om Skibby kan man måske godt kassere, for nærværende bog siger nærmest det modsatte. Bl.a. at Skibby stor set var dopet i 1990’erne, og at da der kom en og bød på ekstra vitaminer “var det som at få en julegave”. Jesper Skibbys historie er fortalt til journalist Bjørn Askvig fra Ekstra bladet, og det er sammenlagt blevet til en ganske udmærket og vedkommende bog fra elite-sportens skyggeside. Det var i Skibbys “storhedstid” at den systematiske doping fandt sted. Her vandt Skibby etaper, som den eneste dansker, i verdens tre største etapeløb Vuelta Espana, Giro d’italia og Tour de France. Skibby har dog også vundet løb uden brug af doping, skriver han i bogen. Forstå mig ret giver endvidere indblik i den professionelle cykelverden. Hvordan rytterne lever et næsten umyndiggjort liv, og hvorfor nogle bliver lette ofre for bl.a. doping. Desuden skildrer Skibby det at komme “ud på den anden side” og leve et normalt liv.