Beskrivelse
En samling populære noveller fra det kolde nord: Med dramatik, fantasi og stor indlevelsesevne, men også en del ironi, fortæller Jack London om det barske liv blandt guldgravere i 1890´ernes Alaska. Læseren kommer blandt andet med på jagt efter verdens sidste mammut, på langfart med seks hundrede snese æg og til flere bryllupper blandt indianere og hvide. Amerikaneren Jack London (1876-1916) førte et eventyrligt liv som sømand, vagabond, guldgraver, krigskorrespondent m.m. Fra sit omtumlede liv hentede han stof til en lang række uhyre populære romaner, hvor handlingen – levende, romantisk og naturalistisk – ofte foregår i ødemarken.