Beskrivelse
Romanen foregår i et ultramoderne luksushøjhus. Bygningen synes at forsyne de veletablerede beboere med alle de bekvemmeligheder og varer, som en moderne tilværelse kan tilbyde: swimmingpools, en skole, et supermarked, hurtige elevatorer. Men på samme tid synes bygningen at være designet til at isolere beboerne fra den store verden udenfor og således give dem mulighed for at skabe deres egen lukkede verden. Tilværelsen i højhuset begynder hurtigt at degenerere i takt med, at problemer med el-forsyningen og smålige uoverensstemmelser mellem beboerne begynder at eskalere til et orgie af vold. Højhusets beboere opdeler sig selv i de vestlige samfunds klassiske tre grupper: under-, middel- og overklassen – blot skal betegnelserne her tages bogstaveligt. Underklassen bor i de nederste etager i huset, middelklassen i de midterste og overklassen i de mest luksuriøse lejligheder i de øverste etager.