Beskrivelse
HVEM SNØREDE ROGER RABBIT er en banebrydende filmklassiker, som på en helt utrolig måde forener det tegnede med menneskelig action. Bag mesterværket står de samlede kreative kræfter hos Disney, Steven Spielberg og instruktøren Robert Zemeckis. Filmen, som blev belønnet med fire Oscars, blander komedie, action, eventyr og romantik i et højt tempo! Eddie Valiant (BOB HOSKINS) er en forhutlet privatdetektiv, som får til opgave at skaffe bevis på, at den tegnede Hollywood vamp Jessica Rabbit flirter med filmmanden Marvin Acme. Da Marvin Acme bliver fundet myrdet, peger alt på Jessicas mand, kaninen Roger Rabbit, som hævder at han er uskyldig. Eddie hader tegnefilmsfigurer, men overtales alligevel af Roger Rabbit til at forsøge at finde morderen. Sporene leder til Toontown, hvor de tegnede filmstjerner bor – og hvor netop alt kan ske…