Beskrivelse
Et fint og repræsentativt lille udvalg af Bangs novellekunst. Ni af de bedste fra glansperioden fra 1880-90’erne, heriblandt „Irene Holm‟, „En dejlig Dag‟, „Frøken Caja‟, „Pernille‟ og „Den sidste Aften‟. Fortællingerne rummer først og fremmest nogle eminente tids-, miljø- og kvindeskildringer fra perioden. Historierne afvikles ikke formidlet af forfatteren som alvidende fortæller, men Bang fik eminent historierne til at leve gennem sine personers gestik og replikker. Indhold: Den sidste Aften; Foran Alteret; En Digters Hustru; Pernille; Den sidste Balkjole; Frøkenen; En dejlig dag; Irene Holm; Frøken Caja.