Beskrivelse
Herbert Marcuses Eros og civilisationen tager afsæt i en kritik af Freuds pessimistiske blåstempling af realitetsprincippet. Princippet finder ifølge Marcuse sin begrundelse i den knaphed, der karakteriserer menneskelige samfund: Ikke alle kan umiddelbart få alle behov tilfredsstillet hele tiden, og mennesket er dømt til at arbejde for at nyde. Men som Marcuse pointerer, overså Freud, at knaphed er historisk variabel: »Realitetsprincippet opretholder organismen i den ydre verden. For den menneskelige organismes vedkommende er dette en historisk verden.«
