Beskrivelse
I 1990 fylder Dronning Margrethe som bekendt 50 år, og vi vil sikkert se en række publikationer om vores populære dronning. Forlaget har i denne bog taget udgangspunktet i 1940 i en slags kavalkade over de sidste 50 års Danmarkshistorie med kongehuset som centrum. Langt de fleste af bogens tekster er hentet fra de forskellige årgange af Hvem Hvad Hvor, men der findes osse tekster skrevet specielt til denne bog. Bogen er kronologisk ordnet, år for år, frem til sidst i 1989. For hvert år listes vigtige nationale og internationale begivenheder op, og desuden findes nogle royale noter om stort og småt i kongehuset. Ind imellem findes mere tværgående oversigter, fx. lister over Danmarks skiftende regeringer, kongerækken, 1000 års Danmarkshistorie, kongens biler,tronfølgerens dannelsesrejser og meget mere. Bogen er illustreret med pressefotos, tegninger og oversigter.