Beskrivelse
Tidl. finans- og skatte- og økonomiminister Anders Andersen (V) har fortalt sine erindringer til Henning Schmatz Jørgensen, som har skrevet og redigeret indholdet. Det lider erindringerne ikke af, og det er tydeligt Anders Andersens person som fremstår – en besindig og stout jyde, som er helt sin egen. Anders Andersen har været med i dansk politik i en lang årrække, og det er helt naturligt, at vi får hans erindringer i bogform. Helt tilbage i barndomsårene var han aktiv. Det er landbruget, som har stået helt centralt i hans virke, hvor han i flere år har haft tillidsposter i landbrugets organisationer. Bogen er kronologisk opbygget, og der er mange beskrivelser både af privat karakter og politiske forhandlinger flere steder krydret med små morsomme anekdoter. Bl.a. hans store evner inden for skakspillet.