Beskrivelse
“På mange måder var han dybt uenig med hende i hendes systematiske indretning af tilværelsens store og små ting, men han plejede ikke at diskutere det. Slet ikke når ungerne hørte det, han vidste at de med årvågne ører opfattede den uskyldigste og mest forsonlige diskussion som skænderi eller optakt til ragnarok og boschske rædsler.”. Kaj og Lotte har sådan set haft et godt ægteskab, og de har fået de børn ud af det, som det hele tiden har været planen, de skulle have. Men som årene er gået, er en følelse af uro og utilfredshed krøbet ind på livet af dem begge, og nu slår jorden revner under deres tilværelse.