Beskrivelse
Helle Helles blændende roman vibrerer af undertekst og tryllebinder læseren i et univers, hvor overfladen hele tiden er ved at krakelere. Tiden er slutfirserne. Hovedpersonen Dorte er søvnløs og pendler dagligt mellem provinsen og hovedstaden. Dorte er opkaldt efter sin faster og har ligesom hende kun flygtige forhold til mænd. De styres begge af tilfældet og af, hvad de burde gøre frem for at kunne mærke, hvad der er det rigtige for dem. Samtidig holder de facaden og foretager sig det, de plejer, selv om de er ved at gå i opløsning.