Harald Herdal: Man skal jo leve

30,00 DKK

Indbundet. 542 sider. Stand: 5 ud af 6 stjerner.

Varenummer (SKU): 4567 Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

Romanen er en såkaldt kollektivroman, dvs. en bog uden hovedperson(er). Den handler om mennsker i København i 1920’erne, nærmere betegnet en baggård i Borgergade/Adelgade-kvarteret: fattigt, fattigt med arbejdsløse og arbejdende, der slider sig op, sprittere, ludere og luderkarle, unge, der har sex i opgangen, hjemmegående mødre, rotter og skraldebøtter og lokum i gården. Mange spildte liv og forkvaklede eksistenser, der har mistet livsmodet, men alligevel har gråheden sine nuancer hos baggårdens beboere. Mød fru Albreksen, fru Marker, Otto og Aase, Karla og Bak og alle de andre og hør småsladder om ”Zenia og barnet, der var åndssvagt, om Hansen oppe på kvisten, og Lunds og havnearbejderen, der var begyndt at drikke, og fru Lunds nye losjerende, der hade sådan en køn kæreste, og Christiansens kone, der hade det lidt bedre, og sutterne i hulen, som blev ved at leve …”. ”Man skal jo leve” er et hovedværk i Herdals forfatterskab og et hovedværk i 30’ernes sociale realisme. Bogen udkom i 1934 og har været genudgivet flere gange, også i forkortet udgave, hvor man fjernede enkelte af personerne for at tilpasse sidetallet til en billigbogsudgivelse! Bogen vakte forargelse ved udgivelsen på grund af dens meget frie seksualmoral og dens frastødende storbybillede.

Yderligere information

Vægt 950 g