Beskrivelse
Når man læser en fortælling af García Márques bliver man næsten uundgåeligt flyttet til en anden verden: en verden, med en svidende ubarmhjertig sol, med store, dunkle huse, der lugter af forfald; en verden med stærke kræfter og lidenskaber, magt, kærlighed og had, en verden, som vi naivt kalder ‘magisk realisme’, bestemt ikke! Forfatteren betragter sig selv som socialrealist. Nærværende historie er baseret på en reportage, forfatteren skrev som ung journalist, hvor han besøgte åbningen af en gravkrybt i et nedlagt kloster. Her fandt man et lig med et uskadt og friskt 22m langt kobberfarvet hår. Det var liget af en ung pige, og på basis af hendes skæbne skrev han historien om markisens datter, der måske-måske ikke var smittet af rabies. Eller måske er hun besat af djævelen og må derfor lukkes inde på et kloster. Her opsøges hun af en ung præst, der skal uddrive det onde, men i stedet opstår der så hede følelser de to unge imellem, at hun til slut dør af sorg i sit fangenskab. Det er en lille, smuk bog med en finurlig og myteagtig handling i det sædvanligt overrumplende og smukke sprog. Egnet til fornøjelse, fordybelse og forglemmelse (af omverdenen…)
