Beskrivelse
Der findes i forvejen to udmærkede antologier over de senere års eksperimenter inden for poesi og prosa, selv om det efterhånden er vanskeligt at skelne skarpt mellem disse to begreber. I 1968 udgav Hans-Jørgen Nielsen Eksempler, året efter kom Texter fra slutningen af 60erne, samlet af Vagn Lundbye. Men de oveflødiggør langtfra Erik Thygesens Prosa, der er langt den bedste, fordi den, hvad der mærkeligt nok er en sjældenhed i antologier, virkelig giver grundige og indfølende karakteristikker af hver enkelt repræsentant. En del af teksterne findes ikke trykt andre steder, også en fordel for en antologi.