Beskrivelse
En lille sympatisk bog om holdninger til vin, vindrikning, køb af vin m.m. Der er instruktiv omtale af, hvad man kan læse ud af etiketter, lidt om årgange og særlige afsnit om franske, tyske og sydeuropæiske vine. Dertil om mousserende ditto og om druetyper. Ordet usnobbet er en naturlig karakteristik, da det er Politikens Erik Olaf-Hansen, der har skrevet bogen. Den præges af hans fra avisen kendte holdning til livets goder. Sund fornuft og uhysteriske, letforståelige formuleringer betyder at bogen vil være en glimrende fødselshjælper for en spirende interesse i vin – begyndere skræmmes ikke af højtravende terminologi eller salvelsesfuld andagt. Udmærkede og interessante illustrationer, farvefotos, og gode kortskitser.