Beskrivelse
Desmond Morris er dyrepsykolog og biolog. Hans Hunde (originaltitel: Dogwatching) har tilformål ‘at demonstrere, at det ved hjælp af enkle, direkte observationer eller eksperimentelle observationer er muligt at forstå og værdsætte disse bemærkelsesværdige dyr i flere overraskendedetaljer’. – Bogens enkelte afsnit beskriver hunde-reaktioner: Hvorfor gisper hunde? Hvorfor stikker en skræmt hund halen mellem benene? Hvor godt ser en hund? Hvordan bliver hvalpe vænnet fra?osv. Kapitlerne er ret korte, fra 1/2 side til 3-4 sider. Typiske og velkendte hunde-reaktioner beskrives, og der gives en etologisk forklaring i grundigt og letforståeligt sprog. Bogen er illustreret med stregtegninger.