Beskrivelse
Salaterne : enkel og god mad vil være et godt supplement til de eksisterende samlinger, og da den er skrevet af folk bag virksomheden Aarstiderne.com. Bogen er inddelt i kapitlerne: Grønne salater, Grøntsagssalater, Kålsalater, Kartofler, Korn og pasta, Lune salater, Pålægssalater, Søde salater og Dressinger. Der er traditionelle salater som mormorsalat, salat nicoise og sommersalat og nye varianter af fx kartoffelsalat, pastasalat og frugtsalat. Fremgangsmåden er beskrevet, så de skulle være til at gå til for både øvede og uøvede køkkenskrivere. Der lægges vægt på gode ingredienser, velsmag og nydelse, og som der står i forordet, er opskrifterne ikke ufravigelige, men elskværdige vejledninger. Nogle af salaterne er små måltider i sig selv, mens andre er fortrinlige supplementer til kød eller fisk, ligesom der er opskrifter til hele året. Det er en flot bog med fotos af de fleste salater og enkelte stemningsbilleder.