Beskrivelse
Hvis børn var roser, kunne vi nøjes med at vande dem. Digtsamlingen her kommer hele vejen rundt om børns situation i dette samfund og siger en masse om, at børn er levende kød og blod, som behøver kærlighed, tryghed og forståelse for ikke at visne. Digtene foregår alle steder, hvor det brænder på: mellem forældre, på institutioner, inde i hovedet på enlige mødre og – ikke mindst -inde i hovedet på børnene. Et afsnit går tilbage til den skrivende pubertet og nævner at »brandsårene er der / som smalle hvide striber«: at være en pige i den opdragelse, der beskrives, forbindes nemlig med offervilje, moderskab, omsorg. Pigen skubbes roligt, men sikkert ind i en forestillingsverden, som fører til hendes udslettelse. Og samlingens egentlige vilje ligger i dens medrivende kamp mod undertrykkelsen, dens stædige og befriende hyldest til søstersolidariteten. Midterste afsnit er saledes det mest centrale, fordi det – på tværs af de mange trøstesløse kvindeportrætter -handler aktivt ud fra troen på dette sammenhold: »Kom søster / vi danser en dans / en langsom brudevals / af fælles erfaringer. ..« – En digtsamling for alle voksne, rystende præcis i det sproglige, men mundret og let at gå til. Forsynet med fotografier af Peer Jansson.
