Beskrivelse
Birgitte Nymann er en flittig forfatter til bøger og artikler om motion og fitness. Hendes tidligere bøger er instruktive og lige til at gå til, og det gælder også Politikens bog om ben & baller. Det er for mange et stort ønske specielt at kunne træne fedtpuderne på lårene væk og få en flottere bagdel ved at lave bestemte øvelser, men det er umuligt, påpeger forfatteren. Der er kun én vej frem, hvis man vil af med de overskydende fedtdepoter, og det er at spise og drikke fornuftigt og regelmæssigt og så kombinere det med træning. Birgitte Nymann minder også om, at kroppen fungerer som et hele, og derfor bør den også trænes som et hele. Så ben- og balleøvelserne kan stå ikke alene, men de er en del af helheden. De bør suppleres med en eller anden form for konditionstræning. Bogen er velegnet til selvstudium og alle øvelserne kan laves derhjemme. Alle øvelser forklares grundigt i tekst og billeder, og efter gennemgangen af øvelserne er der forslag til træningsprogrammer i forskellige niveauer fra nybegynderen til de meget øvede og veltrænede.