Beskrivelse
Bogen, der er skrevet af en dansk forsker, består af tre dele: et billede af samfunds- og familieformen omkring 1870 og 1970, en gennemgang af forskningen af ugeblade fra 1870 til idag spækket med citater og en historisk/sociologisk analyse af ugeblade som Hjemmet, Alt for Damerne og Hendes Verden. I den historiske gennemgang vil B. J. påvise ugebladenes ideologi: at fastholde kvinden i hjemmet, hvor hun også fungerer som samfundets støtte. Det afskrækkende eksempel er overalt de kvinder, der vælger karriere frem for mand og børn. Bogen slutter med et afsnit om den nye kvindebevægelse og opstiller den dokumentariske kvindelitteratur som alternativ til ugebladene. Bagest en litteraturliste.