Beskrivelse
Skitøj og vintersportstøj er dyrt at anskaffe, og derfor vil denne bog nok være velkommen i mange familier. BL som har udgivet flere letfattelige og inspirerende – og meget brugte – bøger om tøj i stretchstoffer, sportstøj og undertøj, har fulgt samme model i denne – ligeså inspirerende – bog med meget simple og grundige instruktioner og tegninger til skidragter, anorakker, jakker, bukser, huer m.m. til både voksne og børn med en grundig gennemgang af syning og tilpasning af lommer, kraver, ærmelukninger etc. til sidst. Mønstre er indlagt.