Beskrivelse
Bogen henvender sig især til kvinder op i årene, her defineret som kvinder over 30 år. Forfatterens grundholdning er meget positiv og livsbekræftende. Det gælder om at få det bedste ud af livet, at betragte de ændringer, der sker med kroppen som noget positivt og lade være med at frygte det værste. Forfatteren mener, at en af de måder vi kan gøre livet mere rigt på glæder på og øge velbefindendet, er at tage skønheden til hjælp, et område som mange kvinder forsømmer. Enander gennemgår kort mange områder og giver mange råd, bl.a. om hår, hudpleje hvordan en makeup lægges, motion, mad, plastickirurgi, solbadning m.m. Bogen afsluttes med en 4 sider lang kosmetikguide. Bogen er rigt illustreret med fotos af smukke modeller og mange tegninger.