Arnaldur Indridason: Tavs som graven

40,00 DKK

ISBN 87-03-00728-6. Indbundet. 266 sider. Stand: 5 ud af 6 stjerner.

Varenummer (SKU): 15977 Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

Under udgravningen til nyt boligbyggeri i Reykjavik findes en menneskeknogle. Politiet tilkaldes, og da det viser sig at knoglen hører til et skelet, der har ligget mindst 50 år i jorden påtager lokale arkæologer sig opgaven med meget langsomt at grave skelettet frit. Mens det foregår, forsøger politimændene Erlendur og Sigurdur – kendt fra debutromanen Nordmosen – at finde ud af, hvem der boede i området under krigen. Sideløbende følger vi en familie med en kuet mor, en stærkt handicappet datter, to skræmte drenge og en ekstremt voldelig og uberegnelig far. Det er tydeligt, at nøglen til gåden om skelettet skal findes i denne familie, der lever i et nu for længst nedrevet sommerhus på den nuværende byggegrund. Det er en stille og rolig krimi med grundig opklaring og tid til at fortælle de forskellige historier, der flettes ind. Historien om den voldsramte familie er gribende, rystende og grufuld og fortalt med megen indfølelse. Politifolkene er typiske: midaldrende mænd med koks i familielivet, men scenen og tempoet er meget forskellig fra den nordiske mainstream. Et sympatisk bekendtskab med de gode sider fra både den traditionelle og den moderne krimi.

Yderligere information

Vægt 550 g