Beskrivelse
Bogen er forf.s afhandling som kandidatstipendiat ved Kbh.s universitet. Den veksler mellem konkrete værkanalyser af Tove Ditlevsens forfatterskab og Jette Drewsens to romaner Hvad tænkte egentlig Arendse og Fuglen. Der gøres specielt opmærksom på angsten som fællestræk ved disse to forfattere. Disse analyser udspaltes i teoretiserende afsnit af marxistisk observans, isprængt citater og sammendrag af forfattere, som p.t. diskuteres blandt intellektuelle (Bloch, Brückner, Habermas, Lukacs). Bogen vil kunne anvendes af studerende, og dens umiddelbare værdi vil ligge i tekstanalyserne – ikke mindst af Jette Drewsens romaner.