Andrew Newton-Cox og Deena Beverley: Byg selv fuglehuse

40,00 kr.

ISBN 87-15-10106-1. Indbundet. 64 sider. Stand: 5 ud af 6 stjerner.

Kun 1 tilbage på lager

Varenummer (SKU): 16992 Kategorier: , , Tags: ,

Beskrivelse

En farverig hobbybog med fantasifulde og dekorative “fuglemøbler”, der kan bruges til pynt og nytte i haven, men som først og fremmest fungerer på menneskenes betingelser. På grundlag af færdigkøbte modeller eller enkle konstruktioner, der vises på målsatte skabeloner og i billedserier, vejledes i opbygning og samling af fuglehuse, fuglebade og foderautomater. De anvendte materialer er krydsfiner, fiber- og metalplader i helt simple, først og fremmest limede samlinger. Til gengæld er der gjort så meget mere ud af dekorationerne, så man f.eks. kan præsentere nabolagets fugle for et foderhus i klassisk græsk stil, et forsamlingshus, et eventyrligt dukkehus eller et landsted med stråtag – og finurlige detaljer som rækværk, små rebstiger og foderringe med sløjfer. Erfarne hjemmehåndværkere og ornitologer vil nok være ret skeptiske over for de fantasifulde og overdådigt udsmykkede modellers holdbarhed i fugtigt og blæsende dansk vejr og deres funktionalitet i forhold til fuglenes krav om en sikker og ugenert yngle- og foderplads. Modebevidste og kreative have- og hobbyfolk vil derimod elske de dekorative fuglehuse, og vore forandringsparate og tilpasningsvante havefugle vil nok også forstå at få det bedste ud af disse farveglade og fantasifulde nye indslag i havebilledet.

Yderligere information

Vægt 500 g
Placering

(STORT FORMAT)