Beskrivelse
Indhold: Daniel Boone / John Bakeless; Klodernes kamp / H.G. Wells; Fang dem levende / Frank Buck; Wilhelm Tell / Friedrich Schiller. En af de mest berømte titler i den lange række af “Illustrerede klassikere” er “Klodernes kamp”. Tegneserieversionen af H.G. Wells’ klassiske fortælling stammer fra 1955 og kan, målt med dagens alen, forekomme temmelig primitiv. Men Harry Millers manuskript og Lou Camerons tegninger udstråler til gengæld en stor fortælleglæde og rummer desuden den dramatiske koncentration om indholdets centrale elementer, som er kendetegnende for den gode tegneserie. Voksne med barnesindet i behold kan glæde sig til gensynet med den fine version af “Klodernes kamp” – samt til Anders Hjorth-Jørgensens indsigtsfulde artikler om baggrunden for de enkelte hæfter i serien.