Beskrivelse
Aamanns kryddersnapse er nemme at fremstille på urter, frugter og bær, som enhver kan finde i naturen eller egen have. Aamann-Christensen bevæger sig fra de kendte kryddersnapse, som f.eks. dild-, porse- og slåensnaps, til de helt nye med rosengeranium, citronverbena og rabarber. Ligeledes kommer han med bud på kryddersnapse, man kan lave på de forskellige årstider: fra de allerførste spæde skud af ahorn i foråret til hans egen julesnaps i slutningen af året.